Kultur, Hektisk Storby, Fantastisk Mad, Natur, Regnskov, Jungle, Vandfald, Strandferie, Øhop, Luksus, Mellemklasse, Budget.
Thailand har det hele – om du ønsker overdådig luksus eller vil rejse på budget, så er en tur til Thailand en oplevelse for livet og også derfor, det er blevet et yndet rejsemål, som mange vender tilbage til år efter år.
Alt lige fra familierejser, generationsrejser, seniorer og backpackere knus elsker Thailand og dets mangfoldighed. Netop mangfoldigheden, det skønne klima og thaiernes venlige og serviceminded sind gør det til et virkelig dejligt land at rejse rundt i.
Det er svært ikke at sige paradisstrande og skønt klima når vi taler Thailand og det er da også det, der gør Thailand til en af vores foretrukne vinterdestinationer, selvom man faktisk sagtens kan rejse til Thailand året rundt.
Om du er til 5 stjerner og michelin eller hostel og gadekøkkener, om du vil ankomme med toget, tuk tuk, cykel, i speedbåd eller privatfly så kan Thailand næsten over alt tilbyde det hele.
Thailand er oplagt som flere destinationsrejsemål – mange af vores gæster kombinere f.eks flere øer eller strand og storby på samme tur, så både kultur, natur og afslapning er en del af programmet.