Velkommen til en skøn forårsrejse til Sicilien. På denne tur skal vi besøge det antikke Sicilien med historikeren Christian Holm Donatzky. Christian er blandt andet kendt fra Historiequizzen på DRK og i den amerikanske TV-vært og forfatter Rick Steves’ TV-show om København. Derudover har Christian lavet guidede ture med sit firma History Tours i København og Helsingør i mere end 20 år. Christian en fremragende formidler som helt sikkert vil efterlade et rigtigt godt indtryk hos vores gæster.
Det Antikke Sicilien besøges den 25. Marts – 1. April 2026, hvor vi bl.a. skal opleve Den Romerske Villa, Tempeldalen i Agritento, Siracusa – den charmerende by med store antikke teatre, Selinunte, Sciacca og meget meget mere.
Skal du have en helt unik kulturhistorisk oplevelse, kombineret med skønne Sicilien er denne tur absolut anbefalelsesværdig.
PROGRAM:
25. Marts – 1. April 2026
Dag 1 : Afgang fra København til Catania – Ankomst til Siracusa
Afgang om morgenen fra København, med mellemlanding undervejs.
Efter ankomst til Catania Lufthavn bliver vi transporteret til Siracusa, hvor vi indlogerer os på et firestjernet hotel.
Forventet ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen, og intet program efter check-in.
Dag 2 : Pantalica og byvandring i Siracusa

Kl. 10.30 Tur til Pantalica
Vi starter dagen med en tur til Pantalica, dette unikke sted med tusindvis af gravkamre indhugget i klippen blev i 2005 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste. Det går tilbage til det 13,-7, årh. f. Kr.
Kl. 13.30 Retur på hotellet
Efter formiddagens program er vi nu retur på hotellet, og frokosten og de næste par timer er på egen hånd.
Kl. 15.30 Byvandring i Siracusa
Tag de gode gå-sko på, for forude venter en hyggelig byvandring i Siracusa hvor Christian vil guide os vejen og fortælle lidt om denne charmerende by.
Kl. 16.30 Retur på hotellet
Efter et par spændende aktiviteter er vi tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, og der venter nogle timer til afslapning eller udforskning på egen hånd.
Kl. 20.00 Velkomst middag på hotellet
Vi mødes til en fælles middag på hotellet kl. 20.00
Denne middag er inklusive i rejsens pris.
Dag 3 : Neapolis
Kl. 10.30 Gåtur til Neapolis
Dagen starter med en gåtur til Neapolis, en af de 5 distrikter, der udgjorde Siracusa i den Græske og Romerske æra.
Parco Neapolis rummer Siracusas mest berømte monumenter – bl.a. det storslåede græske teater hugget ud af kalkstensklippen, hvor Aischylos’ berømte skuespil opført for 16.000 mennesker. Parken rummer også det trediestørste romerske amfiteater i verden
Kl. 11.00 Ankomst Neapolis og rundvisning
Kl. 13.30 Tilbage på hotellet. Eftermiddagen og aftenen på egen hånd.
Eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. Find nogle rejsefæller og gå på opdagelse eller nyd blot hyggelige Siracusa.
Dag 4 : Den Romerske Villa & Caltagirone

Kl. 09.00 Afgang til den Romerske Villa
Vi starter dagen ud med en tur til den Romerske Villa.
Kl. 11.00 Ankomst til Den Romerske Villa og rundvisning
Villa Romana del Casale (siciliansk: Villa Rumana dû Casali) er en stor og udførlig romersk villa eller palads beliggende omkring 3 km fra byen Piazza Armerina på Sicilien. Villaen har fabelagtige og velbevarede gulvmosaikker, der ikke har sit lige nogen steder i verden.
Villaen og dens kunstværker stammer fra begyndelsen af det 4. århundrede e.Kr.
Kl. 12.45 Afgang videre til Caltagirone
Turen går nu videre til den charmerende bjergby, Caltagirone. Byen som er kendt for sin lange tradition med keramik skuffer bestemt ikke, så læn dig tilbage i bussen og glæd dig.
Kl. 13.30 Ankomst Caltagirone og frokost – derefter tid på egen hånd
Kl. 16.00 Afgang retur til hotellet
Kl. 17.30 Tilbage på hotellet – Aftenen på egen hånd
Dag 5 : San Giovanni
Kl. 09.30 Gåtur til San Giovanni (ca. 30 minutter)
Kl. 10.00 San Giovanni – se Katakomberne
Kl. 11.30 Gåtur tilbage til hotellet, undervejs ser vi forskellige del af Siracusa
Kl. 13.00 Retur på hotellet – eftermiddagen og aftenen på egen hånd
Dag 6 : Tempeldalen i Agrigento og sceneskift
Kl. 09.30 Check-ud fra hotellet i Siracusa – og afgang mod Tempeldalen i Agrigento
Kl. 12.00 Frokostpause
Vi holder ind for en frokostpause på vejen til Agrigento (frokost er for egen regning)
Kl. 12.45 Busafgang mod Agrigento
Kl. 13.30 Ankomst Agrigento – besøg i Tempeldalen
Tempeldalen – som i virkeligheden er en højderyg – indeholder hele syv doriske templer og er et af de største arkæologiske områder i verden.
Kl. 16.30 Afgang til Sciacca
Kl. 17.45 Ankomst Sciacca, og Check-in på hotel – Aftenen på egen hånd
Velkommen til Sciacca som vil være vores base for resten af opholdet på Sicilien.
Dag 7 : Selinunte
Kl. 9.15 Afgang fra hotellet til Selinunte
Kl. 10.00 Ankomst Selinunte
Kl. 15.30 Frivillig byvandring med Christian i Sciacca
For dem der ønsker det byder Christian på en byvandring rundt i Sciacca.
Kl. 20.00 Afskedsmiddag
Turen lakker mod enden, og alt imens kufferten er pakket med gode minder, og nye venskaber, så skal vi først lige nyde en sidste hyggelig aften sammen.
Middagen er inkluderet i rejsens pris.
Dag 8 : Tak for denne gang og retur til København
Kl. 09.00 Check-ud fra hotellet i Sciacca – Og bus til Palermo
Kl. 10.30 Ankomst Palermo
Bussen parkerer centralt i Palermo, hvorefter man har mulighed for at nyde nogle sidste hyggelige timer på Sicilien.
Kl. 16.15 Afgang til Palermo Lufthavn
Kl. 18.50 Fly direkte til København
Kl. 21.45 Ankomst København
Med en masse gode oplevelser, og indtryk siger vi tak for denne gang. Det er tid til at tage hjem og slappe af, og lade alle de spændende indtryk fra Sicilien sætte sig.
Vi siger farvel til hinanden i Københavns Lufthavn, men samtidig et på gensyn, når vi inviterer til gensynsaften senerehen.
Og husk, du kan også tilmelde dig på en af vores andre spændende kulturrejser.
Og ligeledes kommer der yderligere oplevelser på Sicilien med Christian Holm Donatzky, så følg med på siden for kommende rejser.
BESTILLING AF REJSE Skal du med på vores unikke kulturrejse til Italien, så er det tid til at bestille din rejse nu.
Bestil din rejse her!
Eller send os en mail på info@kyhlrejser.dk – Du er naturligvis også velkommen til at ringe på 49767676
Pris og betaling :
Prisen på DKK 20.350,- inkluderer:
• Fly København/Aalborg/Billund – Catania og Palermo – København på økonomiklasse
• Bus transport og ophold i dobbeltværelse med morgenmad under hele turen (totalt syv nætter)
• Restaurantbesøg som indikeret i programmet
• Diverse indgange og turistskatter
• Rejseleder og historisk ekspert fra Kyhl Rejser.
Når du rejser med Kyhl Rejser er du altid dækket af Rejsegarantifonden.
Prisen inkluderer ikke :
• Måltider, med mindre andet specifikt er angivet
• Rejseforsikring
• Afbestillingsforsikring
Ved tilmelding fremsendes deltagerbevis med angivelse af depositum på DKK 5.100,- (25% af rejsens pris) til betaling indenfor 10 dage.
Restbeløbet (15.250,-) forfalder til betaling d. 25. Januar 2026.
Muligheder for tilkøb er :
• Enkeltværelse (Dkk. 4.000,-)
• Rejseforsikring
• Afbestillingsforsikring
Kontakt din rejsekonsulent for at høre nærmere om priser for tilkøb.
Vi gør opmærksom på at turen kun gennemføres ved minimum 20 deltagere.





